onsdag den 2. april 2014

Spor

Den primære målgruppe får adgang til produktet via hjemmesider, plakater, foldere og anden reklame. Forældrene, som er vores målgruppe, forstår produktet som en mulighed for at skabe et netværk til andre forældre med samme udfordringer. Vi vil understøtte forældrenes forståelse af produktet ved at skrive, på hjemmesiden, om vores pædagogiske relations skabende overvejelser og mål, i forbindelse med produktet.

Vi skal i løbet af vores kreative proces, med produktet, overveje målgruppens kompetencer. Da vores målgruppe er defineret som forældre uden netværk, kan de have en ret bred vifte af forskellige kompetencer. Det er dog en målgruppe som er defineret ud fra en mangel på netværk og ønsker sociale relationer med forældre i samme situation. Nogle kan være udfordret, fordi de er flyttet til et nyt sted, andre kan have manglende overskud til selv at tage initiativet til at møde nye mennesker, eller det kan være forældre uden andet familie. Det kan også være velfungerende familier som bare ikke har netværk med børn i samme aldersgruppe. Dog gælder det for alle brugere af produktet, i kraft af redskabet det digitale medie, at de er opsøgende og tager initiativ på egen hånd.

Et vigtigt begreb i forhold til vores produkt er dannelse. Både for den primære og sekundære målgruppe, altså både forældre og deres børn. Børnene møder med vores produkt andre børn i forskellige arenaer, både i den hjemlige og på institutionen. Børnenes socialisering med andre børn bliver altså styrket i familien og dobbeltsocialiseringen balanceres. Desuden styrkes børnenes selvdannelse i kollektiver og i kraft af identitetsdannelsen. Forældrene styrker ligeledes deres identitet som forældre i samspil med andre forældre.

2 kommentarer:

  1. Spændende! Hvad kendetegner denne målgruppe - er den ikke lidt for bred til at I kan målrette jeres kommunikation til den? Hvis nu i f.eks. valgte enlige mødre i storbyerne i alderen 30 - 40 år, som har en uddannelse, ville I kunne målrette jeres hjemmeside til dem. De er optaget af bestemte ting: økologi men har måske ikke råd til så meget, at børnene kommer i skoven engang i mellem, at det faglige niveau i skolen er godt, osv. osv. de er måske også på bestemte dating-sites, osv. osv. Dermed kan I placere jeres link til hjemmesiden dér, indrette farver og sprog efter hvordan de taler, arrangere udflugter som imødekommer deres interesser, mv. - Kan I se hvor jeg vil hen? :) MH Anna

    SvarSlet
  2. Hej Anna...
    Vi ved at vi har en bred målgruppe, men det er vores mål. Der kan sidde forældre i alle aldersgrupper, uddannelses niveau osv. der mangler et netværk til dem og deres børn.
    Vores mål er at favne vidt og bredt, og vi synes det er lykkedes rigtig godt :)

    SvarSlet